Jytte Ravn Jensen

Sanger, sangskriver og underviser Jytte Ravn Jensen

 

Her på siden vil jeg præsentere noget af min musik.

I Danmark bliver der komponeret, skrevet sange, indspillet og filmet mere musik end nogen kan nå at høre. Det er jo herligt. Overskudssamfund på alle leder. I starten af firserne startede de rytmiske uddannelser på konservatorierne.  Jeg selv blev uddannet på en hel ny uddannelse, der kombinerede rytmisk musik og dans.

I dag er der rytmiske uddannelser i alle de større byer, og niveauet er tårnhøjt. Aabenraa musikskole, hvor jeg underviser i rytmisk sang, har en talentlinie, hvorfra eleverne kan søge videre ind på MGK (konservatorie- forberedende kursus) og derefter søge ind på konservatorierne…..

Det vil faktisk sige, at der er to  forberedende uddannelser inden selve uddannelsen….. Det er godt nok mange år i uddannelses forløb……. det er i stærk kontrast til, hvordan den rytmiske musik opstod.

og når de er færdige, skal de så ud og konkurrere med, alle de selvlærte, sangskrivende gamle kunstnere, kendte folk, skuespillere og teenagere der pludselig bryder igennem med et hit, skrevet, produceret alene i værelset. Tv programmer fyldt med kunstnere, der synger hinandens sange og amatører, der får lov til at synge på TV, med en klausul om retten til at hænge dem ud for hvad som helst.

Det er svært at fylde spillestederne. Min mand er lydteknikker på Nygadehuset i Aabenraa. Så det er derfra vi kender problematikken.

Alle vil høres og ingen har tid til at lytte. Jo dygtigere musiker, jo mindre publikum.

Tja og jeg? Jeg vil også høres og kan ikke lade være med at spille og skrive. Jeg spiller med alle dem, der gider. Professionelle og amatører. Måske faktisk helst amatører; de spiller for musikkens glæde og ikke for den umulige opgave; at kunne leve af det. De har ikke en musikalsk frustration i at skulle levere “varen”. Men jeg nyder også at spille og især jamme med superdygtige professionelle musikere, der går ud over grænserne for hvad musikken kan……

Når jeg spiller sammen med nogen, glemmer jeg tid og sted, sindet bliver renset, vi griner en masse, vi kommunikerer med rytmer og toner.

 

Skriv et svar