Lungekor i Aabenraa. Det har været en stor succes. Vi har arbejdet intenst med åndedrættet, og alle fik øvet den dybe vejrtrækning.
Lungekoret kræver ikke, at du er en erfaren korsanger, men er for dig som har lunge- og vejrtrækningsproblemer. Når du synger vil du opleve en god effekt af sang som træning.
Pusterummet er et lungekor, som startes i samarbejde mellem Lungeforeningen Sønderjylland og Aabenraa Musikskole med støtte af Aabenraa Kommune gennem Sundhedscenteret.
Hvor synger vi: Musikskolen, Nygade 21, Aabenraa (via handicapindgangen ud til Nygade er det muligt at tage elevatoren direkte op på 2. sal, hvor koret øver i musikskolens sal).
Hvornår synger vi: Hver mandag kl. 10-12, med en indlagt kaffepause (du medbringer selv kaffen)
Pris: 200 kr pr. halvår.
Tilmelding: man kan ringe til korets kontaktperson Ina Juhl 30 91 41 83. Det er også̊ muligt blot at møde op på musikskolen og opleve en øvegang, inden man melder sig.